Akupunktur mod gener i overgangsalder. Få kompetent behandling her.

Overgangsalder er ikke en diagnose. Du fejler ikke noget, og det gør din krop heller ikke.
Ligesom pubertet, menstruation og graviditet er en del af naturlig cyklus og livsovergange i kvindelivet, så er overgangsalder det også.
Overgangsalder er et vilkår – vi forandrer os, om vi vil det eller ej. Men der er stadig megen tabu forbundet med denne livsperiode. Mange taler ikke højt om det, og det kan derfor virke skræmmende og utrygt, fordi man ikke kender til det og går fra noget kendt til noget ukendt over en længere tidsperiode.

Dog findes der også mange kvinder, der ikke oplever nogen eksistentiel krise i denne livsfase, men i stedet for oplever positive aspekter omkring overgangsalderen. Eksempelvis oplever flere en forstærket følelse af frihed, øget selvindsigt og nyder, nu hvor småbørnslivet er overstået, at have tid og lyst til at være sig selv og dyrke egne interesser.

Dog oplever ca. 2% at gå i for tidlig overgangsalder. Overgangsalder, der indtræffer før 45-års alderen er tidlig overgangsalder, men ikke patologisk, hvorimod overgangsalder før det fyldte 40 år kaldes for tidlig overgangsalder eller “Præmatur Ovarian Insufficiens” (POI). Altså det at æggestokkene for tidligt af sig selv stopper med at udvikle æg, da de kvindelige kønshormoner allerede nu falder drastisk i niveau. Tilstanden kan være genetisk og arvelig, men behøver ikke at være det.
Man kan sagtens have menstruationer stadigvæk, de vil dog oftest være præget af hormonændringerne og være f.eks. uregelmæssige eller kraftigere end vanligt eller måske med mange pletblødninger, og for disse få kvinder betyder det, at de i meget tidlig alder (nogle helt ned i 20´erne) ikke længere kan blive gravide eller kun blive gravide med besvær, alternativt med ægdonation. Oplever du blødningsforstyrrelser, bør du altid uanset alder kontakte din læge.
Det er på alle måder ekstra hårdt at gå for tidligt i overgangsalder, og man finder ikke mange ligesindede eller meget litteratur om emnet, der ikke er henvendt til sundhedsfaglige, og det kan gøre både situationen og perioden endnu hårdere at komme igennem.
Til dig, der oplever for tidlig overgangsalder og har gener og/eller ønsket om et barn, kan jeg anbefale dig at lytte til afsnittet fra d. 19/4-23 i podcasten “To The Moon, Honey”, hvor tre yngre kvinder fortæller om deres situation og oplevelser med POI og graviditetsønske samt at læse denne engelske artikel “I went through menopause before my mum did”: https://www.bbc.com/news/health-63888888.amp
Oplever du for tidlig overgangsalder og ønsker du professionel akupunktur til lindring af gener eller til støtte for graviditetsønske, evt. sammen med anden fertilitetsbehandling på fertilitetsklinik, er du altid i specialisthænder hos Klok-Akupunktur.

Mange år før menstruationerne ophører, kan man opleve ændringer i ens fysiske og mentale velbefindende, fordi de kvindelige kønshormoner gennemgår væsentlige forandringer i deres niveau i måske mange år, inden menstruationerne ophører, hvilket kan påvirke kroppen både fysisk og psykisk. Denne periode kaldes perimenopausen.
Her kan man mentalt både opleve positive aspekter ved denne tid blandet med – eller domineret af – følelsesmæssig uro, hjertebanken og dårlig søvn. Overgangsalderen – både før og efter menstruationerne er stoppet – er en tid, hvor man med god samvittighed kan nyde gavn af at prioritere sig selv, tage en middagslur og måske øve sig i at springe over, hvor gærdet er lavest i dagligdagen og prioritere at gøre, hvad man selv har behov for og lyst til.
Dette – samt accepten af den nye livsfase med gode og dårlige dage, ligesom i en graviditet – vil overordnet set hjælpe mange i denne periode. Men ligesom det faktum, at nogle kvinder har det fantastisk under en graviditet, er der andre, der slæber sig igennem de ni måneder med store gener. Og sådan kan det også være i årene omkring overgangsalderen.

De hyppigste gener fra kvinder omkring overgangsalderen er dårlig søvn og hedeture. Søvnen kan i sig selv være dårlig, og den kan yderligere forstyrres af indre varme. Kvindekroppen er i disse år mere følsom over for temperaturændringer, og selv ved let temperaturstigning vil kroppen forsøge at komme af med varmen, hvilket vil mærkes som svedeture eller hedeture og nattesved.
Kaffe, alkohol, krydret eller fed mad, sukker, stress og varmt vejr kan være med til at forværre varmefølelsen, der også kan påvirke mentalt og give uro og hjertebanken.
Overgangsalderen og den dertilhørende niveauændring i kønshormonerne kan for mange kvinder resultere i symptomer som tørre slimhinder – både i øjne, omkring urinrør og i vagina.

Med professionelle og individuelt tilpassede akupunkturbehandlinger hos Christina Klok vil du have mulighed for at gøre noget godt for dig selv, dæmpe eventuelle gener og symptomer i overgangsalderen og øge følelsen af indre velvære. Det viser både min årelange erfaring med behandling inden for emnet samt dokumentation fra flere undersøgelser af akupunktur mod gener i overgangsalder.

Interesseret i at høre mere? Ring eller skriv til mig: