Oplever du smerter?

Lændesmerter, bækkensmerter og iskiassmerter kan også være belastende især i denne periode og hæmme de fysiske udfoldelser samt være årsag til dårlig nattesøvn.

I det hele taget er graviditeten en “forandringstid”, og det kan være svært at finde sig til rette i graviditeten i en travl hverdag, især hvis du er plaget af smerter eller andre gener. Generelt er det anbefalelsesværdigt at holde sig i gang fysisk (på rette, individuelle vis), men også give sig selv lov til og plads til at få nogle “åndehuller” for at hvile den gravide krop, lade op og mentalt få en pause

Gravidmassage er en god mulighed for både et godt fysisk og mentalt åndehul for dig.
På den særligt designede gravidbriks kan du ligge behageligt på maven – selv som højgravid. Lejringen kan i sig selv være aflastende for både din lænd, dine hofter og dit bækken, og denne lejring gør det samtidig nemt at modtage den behagelige og særligt udviklede massage til gravide.
Hos Klok-Akupunktur i Randers gives massagen til dig som gravid af Christina, som er erfaren jordemoder, og massagen kan nydes gennem hele graviditeten uden nogen form for risiko.
Gravidmassage er en blid velværemassage med faste strøg og kan bruges som ren wellnessbehandling, hvor du får tid og ro til at læne dig tilbage og nyde tiden og mærke dit barn. Ved gravidmassage fremmes udskillelsen af vores “lykkehormon” Oxytocin, der styrker følelsen af samhørighed med dit barn og din evt. partner. Det er også hormonet Oxytocin, der ved fødselstidspunktet udskilles i høj mængde og laver vearbejdet, der bringer dit barn til verden. Der er dog ingen risiko ved for tidlig fødsel ved at få gravidmassage.
Du kan også nyde gavn af massagen, hvis du har gener i graviditeten, og det er samtidig muligt og hensigtsmæssigt i flere situationer at kombinere gravidmassage med akupunktur i den samme behandling. Det kan f.eks. være ved smerter, væskeophobninger og til fødselsmodning.

“Den bedste massage, jeg nogensinde har fået – de varmeste anbefalinger herfra”

Højgravid

“Christina Klok er et utroligt behageligt menneske og meget dygtig til både graviditetsmassage og akupunktur” 

Nybagt mor

Interesseret i at høre mere?