Rådgivning

Få kvalificeret fertilitetsrådgivning online

At blive gravid. Det mest naturlige for kvindekroppen og samtidig en kompliceret, fysiologisk proces. Uanset om du planlægger at blive gravid “på gammeldags manér” eller har brug for fertilitetsbehandling for at blive gravid p.g.a. en kendt eller ukendt faktor, så er der mange ting, du selv kan gøre for at optimere din fertilitet. Og små ændringer i hverdagslivet kan gøre en stor forskel.

Vil du med fertilitetsrådgivning blive klogere på og booste din naturlige fertilitet?
Vil du have dybere kendskab til din kropskrop evne til at blive gravid, blive klogere på din cyklus og kvinders fertilitet og optimere din chance for graviditet?
Så har du her en unik mulighed for at få en faglig og kompetent, individuelt tilpasset fertilitetsrådgivning og personlig samtale. Den faglige vejledning foregår med fertilitetsjordemoder og akupunktør med speciale i kvinders og mænds fertilitet. Christina Klok har specifik faglig viden om naturlig fertilitet og fertilitetsudfordringer og mange års praktisk erfaring med at styrke fertiliteten og møde mennesker i situationen omkring fertilitet og familiedannelse.Skal jeg hjælpe dig med fertilitetsrådgivning, så du kan styrke din fertilitet?

Der kan være flere gode grunde til at få fertilitetsrådgivning, og det kan f.eks gavne dig, der:

  • Er i gang med at prøve at blive gravid og ønsker at forberede kroppen bedst muligt. 
  • Planlægger at gå i gang med at opnå graviditet inden for de næste måneder og gerne vil blive klogere på din naturlige fertilitet.
  • Skal i gang med “projekt baby” og gerne vil hjælpes videre for at øge chancen for graviditet og blive hurtigere gravid. 
  • Måske frygter, at du vil have svært ved at blive gravid. 
  • Er i fertilitetsbehandling og gerne vil supplere den medicinske behandling med fertilitetsrådgivning for at styrke dit velbefindende og øge din naturlige fertilitet.

Book din tid til online fertilitetsrådgivning her.

Individuel fertilitetsrådgivning tilpasset dig og dit liv

Nogle graviditeter kommer nærmest af sig selv, mens andre lader vente på sig. Der kan være mange årsager til, at man har fertilitetsproblemer, men uanset hvad, så ved vi, at man bliver nemmere gravid, når man lever sundt og godt. Det gælder for både kvinden og manden. Selvom det er kvindekroppen, der skal udføre den største opgave med at blive gravid, udvikle og føde et barn, så er mandens faktorer lige så vigtige. Han leverer halvdelen af materialet til det kommende barn, og sædcellerne har større betydning for et godt forløb end blot at kunne befrugte ægget.

Man kan læse om meget på nettet. Og spørge “Doktor Google”. Men det er ikke alt, der findes på nettet, der er lødig information, og det kan være en jungle at finde rundt i gode råd til at øge din fertilitet og styrke din krop, din sundhed og dit velbefindende generelt.
Der findes overordnede, gængse råd til dig, der gerne vil være gravid eller gerne vil gøre en kvinde gravid, men som med så meget andet er det essentielt, at faglig vejledning og fertilitetsrådgivning tilpasses den enkelte og dennes liv for at give mening – og for at gøre en positiv forskel.

Og hos Christina Klok får du med personlig samtale og fertilitetsrådgivning specifik, faglig vejledning til, hvordan du kan optimere din fertilitet med udgangspunkt i netop dig, din situation og hverdag i stedet for at bruge modellen “one size fits all”. At få individuelt tilpasset fertilitetsrådgivning giver også større chance for i praksis at kunne implementere nyt – uden at hele dit hverdagsliv skal ændres.


I min fertilitetsrådgivning vil vi tale om dine kostvaner, livsstil, evt. sygdomshistorik, evt. tidligere graviditeter, fødsler og barselsperioder, vitamintilskud, søvn m.v., men vi vil også fordybe os i din menstruationscyklus og analysere dens mønster. Dit cyklus- og blødningsmønster fortæller overordnet rigtig meget om din krops tilstand, og jeg hjælper dig med at analysere din cyklus og identificere dine fertile perioder ud fra kroppens tegn. Det er nemlig kun ca. seks dage i hver cyklus, at der kan opnås graviditet, så det er vigtigt at være sammen på de rette tidspunkter. Og derudover er det faktisk også rigtig vigtigt at dyrke sex “for sjov” – og det kommer vi også ind på. 


Fertilitetsrådgivningen vil tage udgangspunkt i lige netop dig, og der vil både være tid til spørgsmål og til at tale om, hvordan du har det kropsligt og mentalt – at have et uopfyldt graviditetsønske kan være hårdt og føles ensomt, også selvom der måske ikke er gået så lang tid endnu.

15 års erfaring med fertilitetsrådgivning

Fertilitetsrådgivning ved Christina Klok betyder for dig, at du får kompetent, faglig og saglig vejledning ud fra min brede faglighed og erfaring. Jeg har siden, jeg blev uddannet og autoriseret som jordemoder for 25 år siden, arbejdet med familiedannelse. Gennem de seneste mere end 15 år har jeg i Klok-Akupunktur arbejdet primært med fertilitet og fertilitetsbehandlinger. Jeg har specialiseret faglig viden om fertilitet og fertilitetsbehandlinger – både ud fra vestlig medicin og ud fra kinesisk medicin, hvor akupunktur stammer fra, og jeg underviser i bl.a. fertilitet og fertilitetsbehandlinger på en treårig akupunkturuddannelse. Jeg arbejder fortsat med at optimere og uddybe min faglighed ved kurser og efteruddannelse inden for især fertilitet og fertilitetsbehandlinger.

  • “Tak for dine kloge og kærlige ord og dine uundværlige råd. Jeg anbefaler dig vidt og bredt”. Nybagt mor
  • “Professionel, behagelig og engageret er bare nogle af de ord, der beskriver Christina Klok. Helt klart anbefalelsesværdig.”  Fertilitetsklient

Book tid til online fertilitetsrådgivning hos Klok-Akupunktur

Da mine faglige fertilitetsrådgivninger foregår online, kan du sidde derhjemme i ro og mag og mødes med mig – uanset hvor i landet, du bor. Vi aftaler ved bookingen det praktiske, og du får på mail tilsendt link til videomødet/telefonmødet. Ønsker du et fysisk møde til en fertilitetsrådgvining, kan vi aftale møde i klinikken hos mig i Randers.

Ved samtalen spørger jeg detaljeret ind til din almentilstand, din dagligdag og vanlige liv,  evt. parforhold, din menstruationscyklus, evt. tidligere graviditeter og fødsler m.v., og så taler vi ud fra det i vores møde, så min faglige vejledning passer til netop dig og din situation. Du får også mulighed for at stille spørgsmål og vende bekymringer, tanker eller andet, du tumler med i denne forbindelse sammen med mig.Fertilitetsrådgivningen varer op til 50 minutter, og der kan også bookes fertilitetsvejledning for par, hvor I begge deltager i samtalen. Fertilitetsrådgivningen for par varer op til 65 minutter.

Book din tid til fertilitetsrådgivning her via kontaktformular eller ved at ringe direkte til mig.

Pris for individuel fertilitetsrådgivning: Kr. 795,-
Pris for fertilitetsrådgivning for par: Kr. 950,-