Menstruationsproblemer

Menstruation hver måned er en naturlig del af kvindelivet, men for mange kvinder er det perioder, der er forbundet med store gener, smerter og ubehag, både fysisk og mentalt.

Ideelt set bør menstruationen komme nogenlunde regelmæssigt med naturlig frisk blødning af normal styrke og uden smerter eller væsentligt ubehag.
Sådan er virkeligheden bare ikke for rigtig mange kvinder, og mange må finde sig i gener både før og under menstruationen. Nogle kvinder oplever i tiden op til menstruation store humørændringer, oppustethed, brystspændinger og underlivs- eller lændesmerter, og mange har også ondt især i menstruationens første dage og tror fejlagtigt, at det hører med til normale kvindeliv at have menstruationssmerter, fordi så mange oplever det. Nogle oplever det ganske lidt og har ikke de store gener "på den tid af måneden", mens andre ligger for nedrullede gardiner flere dage under hver menstruation, fordi smerterne er så store, og det har naturligvis stor indflydelse på hverdagen og går ud over livskvaliteten.

Andre oplever efter store livsbegivenheder, ved stress eller efter graviditet, fødsel og amning, og når overgangsalderen nærmer sig, at "hormonerne kokser", og menstruationerne bliver uregelmæssige, at der er blødninger mellem menstruationerne og/eller at blødningsmængden enten aftager eller tiltager kraftigt. Kvinder med endometriose eller pco kan især opleve store menstruationsproblematikker med smerter og uregelmæssige eller manglende menstruationer.

Disse problematikker har jeg stor viden om og erfaring fra, og tilpassede akupunkturbehandlinger kan gøre en positiv forskel for dig.

Interesseret i at høre mere? Ring til mig på 28 10 77 14.